30 biler blitzet i hastighedskontrol
En af politiets målevogne stod onsdag mellem klokken 10.43 og 16.00 på Gaabensevej i Kraghave.
Det er en strækning, hvor der er sket flere færdselsuheld, og der er hastighedsbegrænsning på 60 km/t.
3024 trafikanter kørte forbi målebilen, og 30 blev målt til at køre for hurtigt. Den højeste hastighed var 86 km/t, og to havde så meget fart på, at de står til et klip i kørekortet.
Kommentarer