112

34-årig fra Sakskøbing anholdt efter vidnetrusler

Foto: Kim Matthäi Leland

En 34-årig mand fra Sakskøbing blev søndag klokken 20.21 anholdt og sigtet for flere gange at have truet en 41-årig kvinde over sms i forbindelse med en straffesag, hvor hun skal vidne i retten.

Politiet fik anmeldelsen søndag eftermiddag, hvor den 34-årige havde skrevet til kvinden første gang og truet med at “smadre hende”. Truslerne blev gentaget først på aftenen, og da politiet kort efter fik lokaliseret den 34-årige på en adresse på Falster, blev han anholdt. Han fremstilles formentlig i grundlovsforhør mandag med krav om varetægtsfængsling.

Kommentarer