Er det 100 kroner, det koster?
En civilklædt politibetjent fik torsdag spørgsmålet “er det 100 kroner, det koster?”, da han var på vej ind på en adresse i Nykøbing, hvor der ifølge et tip blev solgt stoffer.
En interesseret køber stillede spørgsmålet, men trak sig hurtigt tilbage, da politibetjenten viste sin politilegitimation.
På adressen blev der ved hjælp af politihunden James Bond fundet 27,17 gram hash, 40 hashkager og digitalvægte. Den 21-årige beboer på stedet blev sigtet for salg af stoffer, og en anden tilstedeværende, en 17-årig fyr fra Bogø By, havde 9,9 gram hash og blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Kommentarer