Seniorerne på det danske arbejdsmarked har vanskeligere ved at komme i arbejde end andre aldersgrupper, når de er blevet arbejdsløse, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Problemet er særligt udtalt for de 60-64-årige, og derfor ender mange i langtidsledighed. Arbejdsgiverne skal være bedre til at give seniorerne en chance, mener cheføkonom.

Det er langt sværere for de arbejdsløse, der har rundet 60 år, at få job igen, end det er for alle andre aldersgrupper.

Tre måneder efter de 60-64-årige er blevet arbejdsløse, er under en fjerdedel af dem kommet i arbejde, mens det for alle aldersgrupper under ét er omkring hver tredje.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Analysen ser på dem, der blev nyledige i perioden fra første kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019, det vil sige før coronakrisens indtog.

Seniorerne indtager sidstepladsen

Venter man derimod et halvt år og kigger på tallene igen, er det omkring 33 procent af de 60-64-årige, der er kommet i arbejde, mens det for alle aldersgrupper under ét er 45 procent, der er kommet i arbejde.

Når man ser på aldersgruppernes ledighed efter 3, 6, 9 og 12 måneder, er det sværest for seniorerne at komme i job igen, uanset hvilken periode der kigges på.

Konsekvensen er, at flere seniorer ender som langtidsledige end andre aldersgrupper. Blandt de arbejdsløse 60-64-årige er 41 procent langtidsledige, mens gennemsnittet for alle arbejdsløse er 31 procent. Man er langtidsledig, når man har været arbejdsløs i mindst 80 procent af det seneste år.

Arbejdsgiverne skal give seniorerne en chance

”Det er paradoksalt, at arbejdsgiverne på den ene side melder om store rekrutteringsudfordringer, og at der på den anden side er så mange seniorer, som har svært ved at komme i arbejde igen,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

En anden analyse fra AE viste for nylig, at mange af de seniorer, som blev fyret under første coronabølge, ikke er kommet i arbejde igen. Kun omkring halvdelen af +60-årige er kommet i arbejde igen.

”Det er en skam både for seniorerne og for samfundet som helhed, at så mange seniorer har vanskeligt ved at komme ud af ledighedskøen. Seniorerne udgør et væsentligt bidrag til dansk økonomi med deres store erfaring. Derfor gemmer der sig en ældrestyrke her, som kan aktiveres hurtigt, hvis arbejdsgiverne vil det. De skal bare give seniorerne chancen,” siger Erik Bjørsted.

”Tilbagetrækningsalderen stiger fortsat i de kommende år, og derfor kan arbejdsgiverne lige så godt vænne sig til at have erfaren arbejdskraft med ombord – uanset om det er at fastholde dem, de har, eller ansætte nye,” siger Erik Bjørsted.

Analysens hovedkonklusioner

• Arbejdsløse seniorer har vanskeligere ved at komme i arbejde sammenlignet med yngre aldersgrupper.
• Tre måneder efter de 60-64-årige er blevet arbejdsløse, er lidt under en fjerdedel af dem kommet i arbejde, mens det for alle aldersgrupper under ét er omkring hver tredje, som er kommet i beskæftigelse. Efter et halvt år er det omkring 33 procent af de 60-64-årige, der er kommet i arbejde, mens det for alle aldersgrupper under ét er 45 procent, der er kommet i arbejde.
• Når det tager længere tid for de ledige seniorer at komme i arbejde, ender flere i langtidsledighed. Blandt de arbejdsløse 60-64-årige er således 41 procent langtidsledige, mens gennemsnittet for alle arbejdsløse ligger på 31 procent.
• For de 55-59-årige ses også tegn på, at det tager længere tid at komme i arbejde, om end aldersgruppen ikke har lige så mange langtidsledige som de 60-64-årige.