Kultur

Folke-Metal med Svartsot på Kulturfabrikken

Så byder vi op til en god gang Folke-Metal på Kulturfabrikken, når SVARTSOT lørdag d. 30. april gæster Kulturfabrikken.

Siden bandets ydmyge begyndelse i 2005 som Danmarks eneste egentlige folk metal band, har SVARTSOT set både genrens og bandets popularitet vokse såvel i hjemlandet som i udlandet gennem de seneste 11 år, og bandet kan nu betegnes som landets suverænt største folk metal band.

SVARTSOTs musik kan bedst beskrives som mødet mellem folkemusikkens og middelalderens fængende melodier og melodisk dødsmetal. Den tunge men progressive rytmeguitar, bas og trommer ligger en solid bund til autentiske toner fra mandolinen, sækkepiben og fløjterne, mens leadguitaren bygger en bro mellem de to verdener.

SVARTSOTs tekstunivers henter inspiration fra Danmarks væld af folketro og historie, og de overvejende growlede vokaler fremføres udelukkende på dansk.

SVARTSOT er nu et etableret navn på folk metal scenen i ind- og udlandet og har turneret med anerkendte bands som Týr (Færøerne) og Alestorm (Skotland) i 2008, Negură Bunget (Rumænien) i 2010 samt Arkona (Rusland) og Metsatöll (Estland) i 2015. SVARTSOT har også spillet et væld af festivals herhjemme såvel som i udlandet, f.eks. Wacken Open Air (DE – 2010), Paganfest (Extended Shows i DE og NL – 2010), Cernunnos Pagan Festival (FR – 2015), Copenhell (2012), Aalborg Metal Festival (2008 og 2015), Viru Folk Festival (EE – 2015), Rock Marathon (HU – 2013), Oktobierfest (RUS – 2011) og mange andre.

Gennem bandets ry som liveband, hvor tilskuernes oplevelser sættes i fokus, har SVARTSOT i de seneste år oplevet en stigende efterspørgsel som hovednavn i både ind- og udlandet, og bandet har headlinet festivals og koncerter i bl.a. Denmark, Sverige, Tyskland, England og Estland.

Koncerten begynder kl. 21:00 og dørene åbnes en halv time før.

Prisen udgør 120,- kr. og 70,- kr. for studerende.

Billetter kan købes her

Vi glæder os til endnu en af de fede koncertoplevelser sammen med dig og dine venner på Kulturfabrikken, Industrivej 10 i Nykøbing F. 

Kommentarer