Fuld mand opførte sig dårligt
I går aftes klokken 20.42 kom en meget beruset mand ind på en cafe på Engboulevarden i Nykøbing F.
Han opførte sig imidlertid ikke særlig godt, og personalet på stedet bad ham om at gå. Men i stedet stillede han sig op uden for og råbte og bankede på ruderne. Derfor blev politiet tilkaldt. Det fik dog ikke manden til at opføre sig bedre, for han mødte betjentene med forskellige ukvemsord og trusler. Derfor blev han sigtet efter ordensbekendtgørelsen, for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand og for trusler.
Kommentarer