Kom med til vælgermøde i Nørre Alslev
Torsdag den 20. oktober inviterer Guldborgsund Bibliotekerne til vælgermøde på Nørre Alslev Bibliotek kl. 19-21.
Hovedtemaerne for debatten er demokrati og borgerinddragelse.
Program
- 19.00-19.05: Velkomst og præsentation af panel ved moderator, Louise Lindhagen.
- 19.05-19.25: De små hurtige – paneldebat med spørgsmål om demokratiets tilstand, og hvordan vi som samfund kan få flere borgere til at deltage aktivt.
- 19.25-19.30: Panelet bliver tildelt ét ord hver, hvis betydning er vigtig for demokratiet. På 30 sekunder skal de fortælle om sit syn på og forhold til ordet.
- 19.30-20.20: Rundbordssamtaler. Panelet kommer på tur mellem publikumsbordene. Her drøftes ordenes betydning for demokratiets tilstand med publikum.
- 20.20-20.50: Det komplicerede – paneldebat med udgangspunkt i de ti ord og de input, som panelet har fået fra publikum. Mulighed for spørgsmål fra publikum.
- 20.50-21.00: Afsluttende runde, hvor panelet har præcis ét minut til at fortælle, hvordan de hver især vil arbejde for at gøre det mere attraktivt at deltage i demokratiet i perioden uden for valget – og hvordan de vil arbejde for fremtidens Lolland-Falster. Måske hænger det sammen?
Programmet er med forbehold for ændringer, da programmet afhænger af antal publikum og politikere.
Tid og sted
Torsdag den 20. oktober kl. 19 – 21 på Nørre Alslev Bibliotek, Helene Stangesvej 1, 4840 Nørre Alslev.
Kommentarer