Efter at Radikale Venstre i weekenden trak sig fra centrale dele af aftalen om minimumsnormeringer, frygter FOA, at målet om også at sikre kvalitet på den private del af børneområdet kan være i fare.

Et vigtigt element i aftalen i aftalen om minimumsnormeringer handler om at undgå, at penge til driften af de private daginstitutioner kan udbetales til ejerkredsen. Den del er Radikale ikke længere enig i. Det ærgrer sektorformand i FOA Kim Henriksen.

”Vi har brug for en aftale, som sikrer, at det eneste incitament til at drive et alternativ til de kommunale daginstitutioner er høj faglig kvalitet for børnene. Uden denne aftale, risikerer vi desværre stadig at se profit som et drivmiddel,” siger Kim Henriksen og fortsætter:

”Der findes mange gode private tilbud som er drevet af ildsjæle, hvis eneste mål er at tilbyde det bedst mulige børneliv. De vil fortsat kunne fungere i fremtiden med den nye lovgivning.”

Mens loven om minimumsnormeringer er vedtaget og i effekt, mangler nu en vigtig del af at sikre, at midlerne fra aftalen kun vil blive brugt i driften af virksomheden – og ikke som nu kan udloddes gennem udbytte eller på anden måde trækkes ud af arbejdet med at give børnene det bedst mulige tilbud.

”Det er meget uheldigt. Vi risikerer at se en masse triste eksempler på virksomheder, der trækker penge ud af de private daginstitutioner, der burde gå til at skabe bedre kvalitet for børnene. Jeg synes, at politikerne bag det her tager et stort ansvar på deres skuldre.” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.

FOA tog godt imod den oprindelige aftale om minimumsnormeringer.

”Der var tale om et sjældent godt stykke politisk arbejde, hvor midlerne ikke blot blev afsat, men at man også sikrede, at pengene bliver brugt på formålet og at løn- og arbejdsvilkår bliver prioriteret,” siger han.

Der findes i dag lovgivning på skoleområdet, som netop stiller krav om friskolers virksomhedsform og begrænser skolerne i at trække eventuelt overskud ud fra driften.

”Hvorfor stiller vi højere krav til skolerne, end vi gør til dem, der tager sig af vores mindste børn? Jeg forstår ikke nøleriet med at få skabt samme model på børneområdet.”

”Der er bred enighed om, at vi ikke skal se samme udvikling som i blandt andet Sverige og Norge, hvor store koncerner ejet af kapitalfonde sidder på store markedsandele på børneområdet. Vi ser allerede udviklingen gå den vej på ældre- og socialområdet. Det er lige nu, politikerne kan gøre noget for at undgå det samme scenarie for børnene,” siger Thomas Enghausen.