Opsyn med unge
På baggrund af tidligere anmeldelser om, at der ind imellem var noget uro i ventesalen på banegården i Nykøbing, var en politipatrulje fra lokalpolitiet forbi stedet fredag aften ved 20-tiden.
Der var 10 unge i alderen 14-17 år på stedet, hvor der nu var relativt roligt. De unge fik at vide, at ventesalen ikke var en varmestue, og at de skulle finde et andet sted at opholde sig. Bagefter kørte betjentene forbi Evigheden på Nr. Boulevard, hvor der sad seks 14-15-årige piger og drenge ved et borde-/bænkesæt. To af drengene var fulde, og der var smadret en spiritusflaske. De blev bedt om at rydde op efter sig og i øvrigt tage hensyn til andre.
Kommentarer