Pas skal fremover afhentes i Borgerservice
Folketinget har vedtaget, at fra 1. januar 2022 skal alle pas afhentes personligt i Borgerservice.
Alle pas som bliver bestilt efter den 1. januar 2022 og frem, skal hentes personligt i Borgerservice.
Som udgangspunkt bliver ens pas lagt til afhentning i vores dokumentsboks. Her er det muligt at afhente sit pas indenfor Borgerservice og Bibliotekets betjente åbningstid. Hvis man har adgang til biblioteket i den selvbetjente åbningstid, så kan passet også afhentes her. Husk at du altid skal medbringe det gamle pas, medmindre det er blevet makuleret ved bestilling af nyt pas.
Forældre kan hente til deres børn under 18 år.
Hvis du er i besiddelse af et provisorisk (midlertidigt pas) skal du ALTID afhente dit nye pas i Borgerservices betjente åbningstid. Husk at medbringe det provisoriske pas.
Det er også muligt at få en fuldmagthaver til at afhente sit pas. Det skal blot oplyses ved bestilling.
Samtidigt er det indført, at kommunerne må makulere pas, der ikke er afhentet inden for 6 måneder fra udstedelsesdatoen.
Kommentarer