112

Ringede 1-1-2 uden at have brug for hjælp

Foto: Kim Matthäi Leland

En 54-årig kvinde fra Sakskøbing ringede mandag adskillige gange til alarmcentralen 1-1-2, men anmeldelsen gav ikke helt mening for alarmoperatørerne, som derfor afviste at sende en ambulance til kvinden.

I stedet blev politiet sendt til hendes adresse sent mandag aften for at følge op på, om hun havde brug for hjælp. Den 54-årige lod ikke til at fejle noget, så hun blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om misbrug af faresignal.

§ 135. Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som ved ugrundet påkaldelse af hjælp, misbrug af faresignal el.lign. forårsager udrykning af politi, ambulance, redningsberedskabet eller sø- eller luftredningstjenesten.

Kommentarer