Stjal paller fra byggemarked i Nykøbing F. – og en trailer til at køre dem væk i
Lige ved midnat, natten til mandag, blev der stjålet en større mængde europapaller fra et byggemarked i Guldborgsundcentret. Tyvene stjal også to trailere til at transportere pallerne bort i.
Næste formiddag klokken 8.39 ringede en ansat i byggemarkedet 112 fordi han i sin bil kørte efter en af de stjålne trailere, der har byggemarkedets logo på siden. Politiets patrulje kunne derfor køre ud til brovejen og standse bil og trailer. Føreren, en 36-årig mand fra København, hævdede at traileren blot var lånt, men det afviste den ansatte fra byggemarkedet, der kom til stedet. Den 36-årige blev sigtet for brugstyveri af påhængskøretøj og for tyveriet af pallerne.
Kommentarer