112

To anholdt efter butikstyveri i Nykøbing

Politiet fik tirsdag klokken 19.30 en anmeldelse om et butikstyveri, der netop var foregået i en dagligvarebutik i Fejøgade.

Det lykkedes for tyvene at slippe væk fra forretningen, men vidner kunne beskrive den bil, de kørte i. En politipatrulje kørte til den adresse, hvor bilen hørte til, og her traf betjentene to udenlandske mænd – og den eftersøgte bil, som var fuld af varer fra forskellige supermarkeder til en værdi af flere tusinde kroner. Det førte til anholdelse af en 27-årig mand og en 38-årig mand, men på politistationen i Nykøbing kom det frem, at den 27-årige havde oplyst cpr-nummer og navn på en anden mand. Det skyldtes formentlig, at han havde et indrejseforbud, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, for bevisforvanskelse og for personelfalsk. Det overvejes i øjeblikket, om de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

Kommentarer