112

To kvinder udsat for bedrageri i Nykøbing F.

To ældre kvinder på hhv. 82 og 36 år, der begge bor i Nykøbing F., blev i fredags uafhængig af hinanden udsat for databedrageri.

Begge kvinder var blevet ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra banken. 

Han havde fortalt dem, at nogen havde misbrugt deres dankort, og at kortet derfor skulle inddrages og spærres. Manden havde tilbudt at hente kvindernes kort, så han kunne ordne det for dem. De fortalte ham begge koden til deres dankort, og kort efter dukkede en mand op på deres adresser (på hhv. Kalvevænget og Klosterstræde), og han forlod hurtigt stedet igen, efter han havde fået kvindernes dankort. Der gik imidlertid ikke længe før, der var blevet hævet kontante beløb på begge kvinders hævekort. Bedrageren beskrives som 25-30 år, 180 cm høj, spinkel, lys i huden, talte dansk og havde en hvid skjorte på. 

Politiet råder til, at man ALDRIG udleverer hverken kort eller koder. Skulle man få en tilsvarende henvendelse, så få vedkommendes navn, afslut samtalen og ring op til banken for at kontrollere det. Tal gerne med venner og familie om dette.

Kommentarer