Ville ikke oplyse navn og fødselsdag
Politiet kørte mandag klokken 4.05 på Engboulevarden i Nykøbing, og her så politibetjentene en kvinde gå på fortovet.
Hun slingrede en del og fægtede med armene, og betjentene standsede for at tjekke, at kvinden var ok. Da de spurgte efter hendes navn og fødselsdag, ville hun ikke oplyse det. Hun blev derfor anholdt klokken 4.05 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, og på politistationen i Nykøbing fandt de frem til hendes identitet. Det var en 31-årig kvinde fra lokalområdet, som herefter blev løsladt, men hun kan nu vente en bøde på 1.000 kroner for overtrædelsen.
Kommentarer