Samfund

Alt for mange påvirkede trafikanter

Hele 19 trafikanter blev i weekenden standset af politiet, mens de kørte rundt med enten spiritus eller euforiserende stoffer i blodet.

Det er 19 for mange. Vi kan ikke understrege nok, hvor fuldstændigt uansvarligt det er at sætte sig bag rattet med promiller eller narko i blodet. Man sætter ikke bare sit eget men også andres liv og førlighed på spil. For at illustrere, hvor alvorlig en overtrædelse det er       at køre i påvirket tilstand, kan du som eksempel læse her, hvad der sker, når du får en sigtelse for spirituskørsel – hvis det altså vel og mærke er førstegangstilfælde og promillen måles til mellem 0,5 og 1,2:

·    Du får frakendt kørekortet betinget. Det betyder, at du skal bestå en kontrollerende køreprøve (både teori- og køreprøve) inden for 6 måneder for at beholde kørekortet. Dumper du et forsøg, mister du kørekortet, indtil du har bestået begge prøver.

·    Du får desuden en bøde, der ca. svarer til din netto månedsløn ganget med promillen.

·    Du skal gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer fordelt på 4 lektioner à 3 timer, og det koster 3200 kr.

Læs mere på www.sikkertrafik.dk

Kommentarer