Kultur

Løb giver ændringer i trafikken 1. maj.

Foto: Guldborgsund Kommune

I forbindelse med TV2 Øst-løbet vil der være ændringer i trafikken i og omkring Nykøbing den 1. maj 2022.

Motionsløbet vil have start- og målområde på Torvet i Nykøbing F. og der er i alt 4 ruter 2 km, 5 km, 10 km og halvmaraton – se ruterne her

Ændringer for trafikken 

Følgende veje spærres for trafik mellem klokken 7 – 14:

Slotsgade spærres for trafik fra krydset ved Rosenvænget og ned til Langgade. Færgestræde spærres ligeledes.

Langgade vil blive spærret fra Færgestræde. Det vil derfor kun være muligt at køre ud fra sin ejendom, men ikke komme ind igen under løbet. Det samme gælder for beboere i Frisegade mellem Langgade og Brogade.

Vær obs på at der derfor heller ikke kan køres ind til parkeringen i Hollands Gaard – du kan dog godt køre ud derfra.

I tidsrummet klokken 07 – 16 vil der være trafikale ændringer på følgende veje:

Nygade, Voldgade, Klosterstræde, Markedsgade, Fejøgade, Prinsholmvej, Brovejen, Guldborgvej, Femøgade, Færgestræde, Toldbodgade, Slotsgade, og Langgade.

Det vil på dagen være muligt for den kollektive trafik, bilister og cyklister at komme rundt på de nævnte veje, selvom de er en del af ruten, men kør forsigtigt. 

Der vil være flag på hele ruten, der indikerer, at her vil der blive løbet. Samtidig vil der på flere dele af ruten være vejviser og / eller hjemmeværnsfolk til hjælpe med at holde trafikken i gang.

Ændringer på Frederik IX’s Bro

Tre af ruterne går over Frederik IX’s Bro. Derfor bliver vejbanen fra Falster i retning mod Lolland delt op, så der kun vil være et spor tilgængeligt for bilister og anden trafik.

Den inderste bane vil på dagen blive til cykelsti, da den egentlig cykelsti sammen med gangstien vil blive forbeholdt løberne. 

Bus 701 omlægges

Buslinjen 701 følger ikke sin sædvanlige rute under løbet. I stedet for at tage vejen ned ad Langgade og Frisegade køres ad følgende veje:

Sundbystræde – Tømmergade – Havnepladsen – Fejøgade – Markedsgade – Voldgade.

Der vil blive sat et midlertidigt stoppested op på Havnepladsen i sydgående retning, ca. 50 m. efter krydset Havnepladsen/Færgestræde.

Kommentarer