Samfund

Rejsekort-appen er gjort mere brugervenlig for pensionister og handicappede

Copyright: Movia.

Movia har sammen med Rejsekort & Rejseplan A/S samt handicap- og seniororganisationer været med til at udvikle forbedringer i Rejsekort-appen. Målet er at gøre det lettere og tryggere at rejse digitalt – særligt for dem, der er mest i risiko for at blive hægtet af den digitale udvikling.

De nye tiltag i Rejsekort-appen er kommet til gennem ‘Forum for digital inklusion på farten’, hvor brugerorganisationer og trafikselskaber mødes fire gange om året. Input herfra har været afgørende for arbejdet, mener Stine Sander, direktør for Kunder og Kommunikation i Movia. 

– Bussen er for os alle sammen. Movia er derfor stolte af det gode samarbejde med Forum for digital inklusion på farten. Med deres input har vi kunne skabe gode forhold for mennesker med handicap, så de føler sig trygge i bussen, når de blandt andet nemt kan checke en ledsager ind i Rejsekort-appen, siger hun og uddyber:

– Pensionister over og under 67 år samt personer med handicap kan nu ved få klik oprette sig og rejse til en billigere pris. 1,7 millioner bruger allerede Rejsekort-appen, og nu får endnu flere mennesker mulighed for at transportere sig rundt mellem vores 13.000 stoppesteder på Sjælland og øerne. 

Fem konkrete forbedringer i appen

  1. Tryg adgang med MitID: Den lavere pris for mennesker med handicap og pensionister under 67 år kan nu aktiveres med MitID, som brugerne har størst tillid til. 
  2. Fra rabat til rettighed: Den lavere pris præsenteres ikke som en “rabat”, men som en berettiget pris. Kundetypen “Handicap” er flyttet fra rabatsektionen til brugerens profil, så det er en integreret rettighed. 
  3. Ledsager-funktion: Mennesker med handicap kan på sigt lettere tage en ledsager med i appen. 
  4. Lavere pris automatisk: Den lavere pris kan aktiveres med det samme i appen, hvis brugeren i dag har kundetypen Handicap eller pensionist under 67 år på det fysiske Rejsekort 
  5. Forbedret skærmlæser-oplevelse: Ordvalg og oplæsning er optimeret, fx er unødvendig oplæsning af rejsetid siger hun. 

Fakta om Forum for digital inklusion på farten

Etableret i 2023 af Rejsekort & Rejseplan A/S i samarbejde med trafikvirksomhederne 

  • Deltagere: bl.a. Danske Handicaporganisationer, Dansk Blindesamfund, Lev, Autismeforeningen, Ældre Sagen, Danske Seniorer, Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, KL og Døvblinde Danmark 
  • Har siden opstarten afholdt ti heldagsmøder 

Fakta om Rejsekort-appen 

  • Introduceret i september 2024 – brugt på over 37 mio. rejser af 1,7 mio. brugere 
  • Check ind med et swipe på telefonen og mulighed for automatisk check-ud 
  • Lavere priser for børn, unge, pensionister under 67 samt mennesker med handicap, som har Ledsagekort Danmark eller et medlemskort fra Dansk Blindesamfund eller Synscenter Refsnæs.
  • Appen kan bruges i hele Danmark samt på Øresundstog til Malmö, Hyllie og Triangeln og på buslinje 110 Sønderborg-Flensborg (dog undtagen Bornholm) 

Kommentarer