Støjgener under opførelsen af Nykøbing Falster Stadionhal
Som et led i opførelsen af Nykøbing Falster Stadionhal vil der i perioden den 21. februar – 18. marts forekomme støjgener fra byggepladsen på grund af den planlagte pæleramning.
Byggepladsen til Nykøbing Falster Stadionhal mellem Hal 3 og Nykøbing Falster Idrætspark er ved at blive etableret, og i forbindelse med opførelsen af den nye hal vil der forelægge aktiviteter, som kan støje i visse perioder. Borgere i Nykøbing Falster vil derfor kunne opleve støjgener fra den 21. februar 2022 frem til den 18. marts 2022 grundet pæleramning.
For at mindske generne mest muligt arbejdes der kun med pæleramning i dagstimerne i hverdagene.
Nykøbing Falster Stadionhal, som forventes færdig sommeren 2023, kommer til at rumme store internationale sportsbegivenheder, koncerter og events, og byggeriet skal samtidig imødekomme en stor efterspørgsel på haltimer fra flere af kommunens skoler, foreninger m.fl., der nu får plads til deres aktiviteter.
Datoerne er med forbehold for ændringer.
Kommentarer