Tag med til Skovens dag på Corselitze Gods

Søndag den 8. maj kan du deltage i Skovens dag på Corselitze Gods, hvor du vil have mulighed for at deltage i forskellige gratis aktiviteter, vandreture med mere. Godsets Hovedbygninger vil i dagens anledning stå åben mod entré.
Mød blandt andet folkene bag Vores Vilde Guldborgsund. De uddeler gratis blomsterfrø og giver inspiration til at få en vildere have til glæde for både dyr og insekter. Du kan også være med i lodtrækningen om et insekthotel og en fuglekasse, hvis du tilmelder din egen have til fællesskabet.
Du kan også få en snak med projektlederen for DK2020 klimahandlingsplans-projektet, som skal munde ud i en klimaplan for hele Guldborgsund Kommune, der skal vise vejen til en CO2 neutral kommune senest i 2050.
Hele dagen kan du låne naturvejlederens udstyr, så I kan fiske efter de spændende dyr i søen og kl. 11 går naturvejlederen en tur i sommerskoven og fortæller – måske er orkideerne sprunget ud.
Program for dagen
Åbent hus på Hovedbygningen hele dagen igennem.
Åbent hus på Skovbrugsmagasinet
- De første 100 familier får et ”kæmpe” egetræ i potte.
- Tegn din egen klimaskov.
- Udstilling af træprodukter fra skoven og trækunst.
- Konkurrence – Gæt og vind et læs brænde
- Salg af drikkevarer, kaffe og kage
Hestevognskørsel med ture til skoven
Lån udstyr til at krible-krable i søen
Mød Vores Vilde Guldborgsund
Mød projektlederen for DK2020 – Kommunens klimahandlingsplans-projektet
Mød Støtteforeningen for Svanevig Hospice
Sang og musik ved Amanda Lysell
Tag med på ture
Klokken 11:
- Tur i forårsskoven
- Fugletur i parken
Klokken 13:
- Tur til skovens store egetræer
Klokken 14:
- Fugletur i parken
Kommentarer